Kapitel 12 — Forsvar og angreb

Direkte og indirekte forsvar, angreb og erfaringer fra Aruns tid i Madras.

Forsvar og angreb

De fleste bliver irriterede, når de hører om forsvar i carrom. Mange af dem siger: »Hvorfor skal man spille sådan et beskidt spil?« Forsvar og angreb er en del af alle sportsgrene, store som små, indendørs som udendørs. De fleste tror, at forsvar i carrom blot bruges til at forstyrre modstanderens brik — men denne tankegang er forkert. De indser vigtigheden af dette princip, når de ser mestrene i aktion.

Direkte forsvar

Når en af modstanderens brikker bringes i en vanskelig position uden at røre ved ens egen brik, kaldes forsvaret for direkte forsvar. Denne type forsvar bruges oftere i double end i single. Denne type forsvar ser tilsyneladende meget let ud, men når man bruger det, indser man, at det ikke er så let, som det ser ud. I denne type forsvar skal modstanderens kugle nå frem til den tilsigtede position. For at kunne gøre dette skal spilleren have kontrol over slagkuglens hastighed. Samtidig skal han vide, hvilket punkt på kuglen slagkuglen skal ramme. For at ramme et bestemt punkt på kuglen skal han være præcis. Kort sagt er forsvar ikke så let, og det kræver hovedsageligt to egenskaber: (1) Præcision og (2) kontrol over slagets hastighed. I single skal modstanderens mønt føres hen til vores baseramme eller til et afspringssted hos modstanderen. I double, når spilleren til højre for os spiller efter vores tur, skal hans mønt føres hen til vores venstre ramme (modstanderens modsatte ramme) eller til modstanderens returpunkt. Ofte skal modstanderens mønter føres hen til hans returside. At bringe en mønt i en sådan position kræver enorm kontrol over slagmønten, for hvis en sådan mønt kommer meget tæt på rammen, bliver det let for modstanderen at få et rebound, eller hvis et sådant forsvarsslag er for hårdt, kommer mønten ud efter at have ramt den modsatte ramme og bliver let for modstanderen. I double, hvis der er én brik tilbage på brættet for hvert par, forsøger hver spiller at gøre modstanderens brik til højre vanskelig at spille, hvis det ikke er let for ham selv at få sin egen brik i hul. Når man anvender et sådant forsvar, skal man huske på, at modstanderen også vil spille et lignende forsvar. Derfor bør man sørge for, at den mønt, man gør vanskelig for spilleren til højre, er placeret på en sådan måde, at ens partner også kan gøre den vanskelig for sin modstander. I denne type forsvar er det kun spillere, der har kontrol over slagets hastighed og som har tålmodighed, der kan anvende sådanne taktikker og vinde spillet. Spørgsmålet er nu: Hvorfor er et sådant forsvar nødvendigt i single-spil? Spilleren mister sin tur ved at gøre modstanderens brik vanskelig at få i hul. Da spillerens egen brik også er vanskelig, får modstanderen en tur til at få sin brik i hul. Formålet med at gøre modstanderens brik vanskelig er, at når modstanderen forsøger at putte en vanskelig brik i hul, bliver det nogle gange vanskeligt for ham igen, hvilket giver spilleren en ekstra tur til at putte sin egen vanskelige brik i hul eller fjerne den. Når spilleren putter sin brik i hul, skal han sørge for, at den ikke bliver vanskelig for ham igen, ellers går formålet med at gøre modstanderens brik vanskelig tabt. F.eks. hvis modstanderens kugle bringes hen til vores baseramme, vil han forsøge at putte den i hul med et dobbeltslag. Hvis slaget ved et dobbeltslag er for langsomt, bliver kuglen vanskelig at putte i hul, da den forbliver på rebound-siden. Selv hvis slaget er hårdt, men upræcist, ender kuglen på rebound-stedet, efter at den har ramt baserammen. Selvfølgelig kræver det stor tålmodighed at spille en sådan forsvarsstrategi, da den samme kugle nogle gange skal gøres vanskelig i mere end én tur. Nogle gange buher tilskuerne ad en spiller, der anvender en sådan direkte forsvarsteknik. På dette tidspunkt må spilleren ikke miste koncentrationen. De samme tilskuere roser eller værdsætter spilleren, når han vinder det pågældende spil ved at anvende direkte forsvar.

Som vist i figur 28, A og B, kan en kugle, der rører den modsatte ramme og siderammen tæt på hullet, også gøres vanskelig ved at ramme dens midtpunkt med mere end middel kraft.

Den spiller, der har brud, spiller på en sådan måde, at hans partner kan afslutte spillet. Men alle glemmer, at der er en modstander mellem de to partnere. Denne modstander putter bolde i hul, som er lette for ham, og bagefter gør han en eller flere bolde vanskelige for spilleren til højre for ham. På den måde giver han sin partner en tur. Således fortsætter denne cyklus. I double bør hver spiller sørge for, at han afslutter bordet eller gør det muligt for sin partner at afslutte bordet.

Når spillerne spiller double, bør de altid tænke på deres partner. Nogle spillere spiller egoistisk uden at tage hensyn til deres partnere. I sidste ende resulterer det i en strid. Der bør være fuldstændig forståelse mellem de to partnere. Denne forståelse er meget sjælden i par, hvor begge spillere er mestre. Årsagen er intet andet end egoisme. Spørgsmålet er nu: Hvad er et egoistisk spil? Ofte, når en spiller udfører gode slag, klapper tilskuerne. Spilleren bliver lidt for selvsikker og smigret og forsøger at spille brikker, der er svære for ham selv, men lette for partneren, i stedet for at give partneren en tur. Han lader sig rive med af bifaldet, forsøger umulige slag og taber kampen. Dette spørgsmål om forståelse opstår, når to mestre spiller sammen, fordi der er et ego-sammenstød mellem dem. Faktisk går æren til dem begge, uanset hvem der spillede bedst, hvis de vinder kampen. Den spiller, der spiller en god kamp, bør få flest mulige turer fra sin partner, så han selv kan afslutte brættet, når det er muligt for ham at gøre det. Når man spiller i double, bør en spiller forstå sin partner. Selv hvis partneren begår fejl, bør han ikke kritisere ham under spillet. Hvis en spiller hele tiden kritiserer sin partner for at begå fejl, får modstanderne mere selvtillid af det, og samtidig mister partneren sin selvtillid.

Erfaringer fra Madras

Ud fra min oplevelse i Madras kan man forstå, hvordan spillere mister selvtilliden, hvis deres partnere kommer op at skændes med dem, og man kan forstå, hvordan en tabt kamp kan vendes med en perfekt forståelse mellem partnerne. Ramesh Chitty og jeg mødte Sunderraj og Shivlingam i semifinalen i de nationale carrom-turneringer, der blev afholdt i 1970 i Madras. Sunderraj spillede i fremragende form, og Shivlingam støttede ham også godt. De vandt det første sæt på blot tre omgange uden at give os et eneste point. Der var en summende spænding i hele hallen, fordi vi var det eneste par fra Maharashtra, der kunne deltage i turneringen, og vi var meget berømte for vores perfekte samspil. Selvom Sunderraj og Shivlingam var velkendte for tilskuerne i Madras, havde de ikke haft gode resultater på nationalt plan. Ramesh valgte en defensiv taktik. Efter min mening er han den bedste dobbeltspiller i dag. Han blokerede Sunderraj, men sidstnævnte begyndte at lægge de brikker i hul, som han kunne nå, og gik over til forsvar, når der ikke var mulighed for at afslutte. Det var nødvendigt at bryde deres samspil. Ramesh ændrede listigt sin spillestil og begyndte at give Sunderraj chancer for at afslutte brættet, men samtidig sørgede Ramesh for at holde mindst én mønt væk fra Sunderraj, som var fristende. Sunderraj blev lokket til at afslutte brættet. Samtidig sørgede Ramesh for at holde en nem afslutningsposition åben for mig. Lokket ind i fælden missede Sunderraj den sidste to eller tre gange, og jeg fik muligheden for at afslutte brættet. Vi vandt brættet. Shivlingam mistede besindelsen over for Sunderraj. Han tillod ham ikke at spille et frit spil. Han tvang ham til at spille defensivt. Som følge heraf vandt vi den kamp. Før starten på det tredje spil fik vi 10 minutters pause. I den periode opmuntrede Shivlingam hele tiden Sunderraj. Ramesh sagde så: »Arun, deres samarbejde er slut, og nu må vi udnytte det.«

Da det tredje spil begyndte, begyndte Ramesh pludselig at spille offensivt og bad mig gøre det samme. Naturligvis gik Shivlingam og Sunderraj over til en defensiv taktik. Dermed mistede de selvtilliden og formåede ikke at få mønterne i hul. Således fik vi en fordel, og vi begyndte at spille mere offensivt og kontrollerede situationen fuldt ud. Vi vandt det spil på tre brætter uden at give dem et eneste point. Vi vandt det nationale mesterskab i double ved at besejre Y. Lazar og S. Dilli fra Tamil Nadu i finalen. I single vandt Suhas Kambli fra Maharashtra det nationale mesterskab ved at besejre S. Dilli fra Tamil Nadu i finalen.

Metoderne til direkte og indirekte forsvar kan ses i de følgende figurer.

Som vist i figur 29-A ligger én hvid brik tæt på modstanderens baseramme, og én hvid brik ligger på lommen. Hvis du rammer slagstenen meget hårdt på den hvide brik, der befinder sig tæt på modstanderens baseramme på det sted, der er vist i figur 29-A, vil slagstenen vende tilbage og ramme din baseramme tæt på lommen, hvorved den kan sende den hvide brik, der befinder sig i den modsatte højre lomme, i lommen, hvilket gør din vanskelige brik let.

Som vist i figur 29-A kan vores vanskelige kugle i rebound-positionen gøres let, hvis en kugle ved vores baseramme rammes hårdt.

Som vist i figur 30-A rører vores kugle den modsatte ramme, og modstanderen har en let kugle. Da vores kugle rører den modsatte ramme, kan den ikke skæres, og modstanderens kugle kan ikke trækkes med. Samtidig ligger modstanderens kugle på en lige linje med vores kugle, og derfor er et glidestød heller ikke muligt. I denne position, som vist i fig. 30-A, hvis modstanderens kugle rammes mod den modsatte ramme tæt på lommeområdet, så den rammer vores kugle, kommer modstanderens kugle til vores bageste ramme efter at have dannet en bestemt vinkel med den modsatte ramme, og vores kugle går i lommen eller kommer ud af den position og bliver let for os i næste tur. Dette slag ser meget let ud, men det er det ikke. Der kræves meget øvelse for at udføre et sådant forsvar. Ved at gøre modstanderens kugle vanskelig at spille kan slagkuglen ledes til forskellige punkter på den modsatte ramme, hvilket gør vores vanskelige kugler nemmere at spille.

Som vist i figur 30-B kan modstanderens kugle, der befinder sig ved hans baglomme, også gøres vanskelig ved at bringe den tæt på vores bagramme. I disse to metoder kræves der præcision og god kontrol over slagkuglens hastighed. På denne måde kan enhver kugle tæt på den modsatte ramme bringes til vores bagramme. Gennem øvelse kan man forstå, hvilket punkt på kuglen der skal rammes for at bringe den hen til vores baseramme. Ofte opstår der en situation som vist i figur 31-A, hvor modstanderens sorte kugle spærrer vejen for vores hvide kugle, og spillerne forsøger at putte den i lommen med et hårdt opspring. De tror, at modstanderens kugle kan fjernes ved et hårdt afspil, og at deres kugle dermed kan puttes i hul. Den enkle og bedste metode er at ramme modstanderens kugle på en sådan måde, at den kommer ind i vores baseramme, og samtidig skal slagkuglen ledes hen mod vores vanskelige kugle for at gøre det lettere. Når man udfører dette stød, skal man passe på, at modstanderen ikke får en position, hvor han kan udnytte et glimt til at gøre vores kugle vanskelig for os.

Som vist i figur 31-8 kan modstanderens kugle, mens vi skærer vores kugle, bringes ind i vores baseramme for at få endnu et træk. Dette spil kaldes »cut back«. Det er et meget nyttigt spil, fordi man ved at spille på denne måde kan gøre modstanderens brik vanskelig, gøre vores vanskelige brik lettere og åbne en vanskelig bunke.

Forkert forsvar og dets konsekvenser

Mange spillere forstår ikke, hvad de skal spille i kritiske øjeblikke. Jeg spillede mod Kadirkhan i finalen i Nagpada Neighborhood House’ åbne carrom-turnering. Kadirkhans sidste brik lå tæt på min venstre lomme, og min sidste brik lå tæt på den modsatte lomme. Det var Kadirkhans tur. Dronningen lå tæt på min baseramme. Kadirkhan spillede på en sådan måde, at dronningen kom til at ligge mellem vores to brikker ved siderammen. Det var det tredje og afgørende spil. Stillingen var 28-28. Derfor ville vinderen af det spil vinde kampen. I denne situation skubbede jeg dronningen lidt længere frem. Kadir skubbede også dronningen fra sin side. Dette skete tre eller flere gange. Jeg fjernede dronningen fra den position på en sådan måde, at Kadir var i tvivl om, hvorvidt han skulle forsvare den eller putte den i lommen. Dronningen kom i en position, hvor Kadir kunne afskære den, og derfor havde han til hensigt at afskære den; på den anden side var han tilbøjelig til at forsvare den, for hvis han havde ramt forbi dronningen under afskæringen, ville han have tabt kampen. I dette dilemma forsøgte Kadir at slå den ind og ramte forbi; jeg fik dronningen meget let og fik dermed en mulighed for at vinde spillet og kampen. Han havde begået en fejl i forsvaret. Havde han spillet korrekt forsvar, havde jeg haft en meget lille chance for at vinde den kamp. Min mønt lå så tæt på den modsatte lomme, at hvis jeg blot havde rørt den med slagmønten, ville den være faldet ned i lommen, men Kadirkhans mønt lå ikke så tæt på lommen. Derfor burde han have fjernet sin mønt fra lommen, som blokerede for dronningen. Derefter ville han have haft to sider til forsvar: 1) sin basisramme og 2) siderammen, hvor min mønt lå ved lommen. For mig ville der kun være én side tilbage til forsvar, nemlig min basisramme. Derfor havde han større chancer for at vinde det spil og kampen, hvis han havde spillet et perfekt forsvar.

Indirekte forsvar

Indirekte forsvar kan udføres med mange slag, som vises i kapitlet ‘En række slag’. De vigtigste slag til indirekte forsvar er et glanslag og et børsteslag. Oftest udføres direkte forsvar, når bordet afsluttes, mens indirekte forsvar kan udføres på ethvert tidspunkt.

Angreb

I kapitlet ‘En regn af slag’ kan man forstå, hvordan disse slag er nyttige i angrebet. Angreb er en meget vigtig teknik i spillet. Forsvar alene er ikke nok til at vinde kampen. En spiller skal mestre både forsvar og angreb. En spiller bør forsøge at spille offensivt fra kampens start. En spiller får selvtillid gennem et offensivt spil og føler, at hver eneste brik på brættet er let for ham. Manglende angreb undergraver hans selvtillid, og spilleren føler, at hver eneste brik på brættet er svær for ham. I angrebet er det meget vigtigt at have en strategisk plan for, hvilken brik der skal spilles, og hvilken brik der skal gøres let. Mange spillere tænker ikke over dette og spiller et uplanlagt angrebsspil, hvor de fejler; f.eks. når modstanderens brik blokerer vejen for vores brik, fjerner vi den ved at spille den anden brik. Men når vi fjerner en sådan brik, tænker vi ikke over, hvilken position den vil nå, og derfor bliver den nogle gange en forhindring for vores egen anden brik. Derfor bør en spiller, inden han fjerner modstanderens brik, visualisere dens bevægelse og sikre sig, at den ikke bliver en forhindring for hans egen anden brik. Hvis den pågældende brik uundgåeligt vil blokere en anden brik, bør spilleren først spille de andre brikker og derefter fjerne den pågældende brik. Der er altså brug for perfekt planlægning i spillet.

Ofte byder der sig en mulighed for at afslutte spillet. I denne situation bør spilleren planlægge perfekt og spille brikkerne i rækkefølge. Antag, at der er fem af vores brikker på brættet, og vi har en afsluttende position, men en af vores brikker blokerer vejen for modstanderens brik. Hvis vi spiller den brik først og går glip af en af de andre fire brikker, så afslutter vores modstander spillet, og vi bebrejder unødvendigt vores held. Men hvis den brik, der var en forhindring for modstanderen, var blevet spillet som den sidste, ville vi – på trods af at vi gik glip af den forrige brik – have fået endnu en chance. Derfor bør en spiller altid planlægge på en sådan måde, at selvom han går glip af sin brik, får han en tur til. Vi bør nøjagtigt beregne, hvor mange ture vi skal give fra os til vores modstander. Vi bør altid forsøge at få endnu en tur fra modstanderen; f.eks. hvis vores modstander har én vanskelig brik, mens vi har to, og vi har en tur, bør vi ikke forsøge at indkassere en enkelt brik, men vi bør forsøge at indkassere den ene og fjerne den anden, eller vi bør forsøge at fjerne begge vores vanskelige brikker. Når modstanderen får en tur, har han en brik, der er vanskelig for ham, og som han vil forsøge at få i hul. Hvis vi får en tur, er de to brikker lette for os, og dermed kan vi vinde omgangen. Nogle gange er der flere af modstanderens brikker på brættet, og vi har en chance i spillet. I denne situation bør vi altid forsøge at afslutte spillet med et offensivt spil i stedet for at forsøge at vinde spillet ved at forsvare os. Lykkes det os, får vores modstander ikke en chance i det næste spil.

Ramesh Chitty og jeg spillede finalen i Maharashtra-statsmesterskabet mod Suhas Kambli og Vijay Sangam. Begge par var velrenommerede, og derfor var der en stor skare af tilskuere. Den skare var en sjælden oplevelse. Vi havde aldrig før oplevet noget lignende med tilskuere. Vores stole blev skubbet ned under tribunen på grund af det enorme pres fra tilskuerne. Vi var hjælpeløse. Der var ingen mulighed for at starte kampen. Da vi bad dem om det, trak de sig lidt tilbage. Selv da, når vi skulle modtage en tum, var vi nødt til at bede tilskuerne om at rykke tilbage, så vi kunne placere vores stole hver gang. Det var ikke en bevidst handling fra tilskuernes side, men der var så mange mennesker, at hver enkelt holdt fast i den næste for at holde sig oprejst. Det mindede mig om en menneskepyramide. I første række var stolene opstillet i stigende højde, så tilskuerne kunne se kampen. Kampen begyndte. Suhas og Sangam vandt lodtrækningen. Sangam startede det første bræt. Han fik otte hvide mønter og dronningen i hul. Han gjorde det nemt for Suhas at få den sidste mønt i hul og kiggede undrende på Ramesh. Tilskuerne applauderede også Sangam for hans spil. Da det blev Rameshs tur, afsluttede han brættet. Spillet blev så spændende, at tilskuerne fulgte kampen med stor interesse. Der var bifald for hvert godt slag. Vi afsluttede det ene bræt efter det andet, men ingen kunne forudsige, hvem der ville vinde. Det var nærmest en regn af slag, og samtidig var kampen mellem teknik og taktik i fuld gang. Ingen var parat til at give op. Stillingen svingede frem og tilbage. Begge par vandt et spil hver. På grund af tilskuernes stormløb var det umuligt at gå ud for at tage en pause. Kampen blev genoptaget uden pause. Også i det tredje spil var der en hård kamp. Tilskuerne var enormt spændte. Hver spiller ventede på, at modstanderen skulle begå en fejl. Til sidst scorede begge par 28 point hver. Tilskuerne holdt vejret. Det var Suhas’ tur til at starte brættet. Han startede brættet. Da det var det sidste bræt, valgte han en defensiv taktik. I det spil lykkedes det også mig at udføre to eller tre gode slag. Til sidst havde begge par én brik tilbage på brættet. Alle forsøgte at give deres partner fuld mulighed for at spille. Det var virkelig et hårdt spil. Vi var nødt til at holde stram kontrol over den, der slog, og skulle samtidig udføre korrekte slag. Samtidig måtte vi bevare tålmodigheden. Til sidst spillede Ramesh et spektakulært forsvar, og mønten blev vanskelig for både Suhas og Sangam. Suhas foretog derefter sit sidste forsvar og gjorde vores mønt vanskelig for mig. Jeg var sikker på, at deres mønt også var vanskelig for dem. Så jeg forsøgte at putte min kugle i den tredje lomme. Det var et så fremragende slag, at min kugle gik præcist i lommen, og tilskuerne var overvældede af glæde. Den kamp havde sin egen betydning, da det var vores tredje sejr i træk i double på statsniveau. Vi kunne klare det, og indtil videre er det ikke lykkedes for noget andet par at gøre det.